Har du også svært ved at tabe dig?

Er du én af dem, som synes, at du spiser fornuftigt og får rørt dig i dagligdagen, men alligevel taber du dig bare ikke? Så har du måske fødevareintolerance

Vi kender det. Vi kigger rundt på vores veninder, som synes at kunne spise uanede mængder af sushi, café latte og vin, hvor du selv bare skal kigge på et æble, og fem minutter senere strammer bukserne mere, end de gjorde i morges.

Der kan være mange årsager til, at du kan have svært ved at tabe dig, som dårlig/nedsat forbrænding, kroniske sygdomme af forskellige arter og så kan det overraskende også være, fordi du måske render rundt med en fødevareintolerance

Mangler du at se resultater i dit vægttabsprojekt? (Foto: All Over)

Fødevareintolerance eksisterer i mange udgaver, og de mest udbredte er gluten- og laktoseintolerance. Der findes ingen eksakte tal for, hvor mange danskere, der lever med en fødevareallergi eller intolerance, men ifølge Nordic Clinic viser undersøgelser, at over halvdelen af befolkningen i den vestlige verden har intolerance overfor fødevarer.

Det betyder, at vores immunforsvar bliver belastet, hver gang vi indtager de fødevarer, som kroppen ikke kan fordøje/tåle.

Kender du forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerance? Ellers kan du læse mere her: Hvad er forskellen på fødevareintolerance og fødevareallergi?

Fødevareintolerance kan forhindre dig i vægttab

Men hvad er forbindelsen mellem fødevareintolerance og overvægt?

Når man lever med fødevareintolerance, kan kroppens negative reaktion på visse fødevarer føre til nedsættelse af fordøjelsessystemets funktion. At leve med en dårlig fordøjelse kan påvirke kroppen på mange måder, og du kan opleve symptomer som træthed, koncentrationsbesvær, overvægt og også mindre effektivitet af dine ture ned i træningscenteret.

Når du indtager fødevarer med antistoffer, som kroppen ikke kan tåle, så kan det skabe inflammation i dit tarmsystem. Den inflammation er med til at forhindre, at din krop optager de nødvendige næringsstoffer, som kroppen har brug for at tabe sig.

De forkerte fødevarer kan være med til at forhindre et vægttab.(Foto: All Over)

Selve processen er ret teknisk. Firmaet Hanko Medico er specialister i fødevareallergi og fødevareintolerance, og de beskriver den tekniske proces i kroppen på deres hjemmeside. Du kan læse mere om det her.

Udover dårlig optagelse af næringsstoffer, så kan inflammation i tarmen også forhindre dig i at få det maksimale udbytte ud af en tur ned i det lokale træningscenter. For øget inflammation i tarmene påvirker også dine mavemusklers evne til at reagere på træningen.

Hvad kan man gøre?

Det er vigtigt, at du får undersøgt, om du har nogle fødevareintolerancer og får arbejdet med dem, hvis du føler, at du ikke får lige så mange resultater med træningen og med den sunde kost, som din træningsmakker gør.

For uanset hvor meget dyr proteinpulver eller hvor mange personlige trænere, du betaler for, vil det ikke give det samme resultat, som du kunne have fået, hvis du samtidigt behandlede din fødevareintolerance.

På hjemmesiden hankomedico.dk vil du finde tre forskellige testformer, som nemt og sikkert giver dig et overblik over, hvilke fødevarer din krop har det bedst og værst med. På den måde kan du undgå de fødevarer, som kroppen reagerer negativt overfor og derefter opleve, at du hurtigere smider kiloene med den sunde (og antiinflammatoriske) kost, og at du tydeligere kan se træningsresultaterne i fitnesscenteret.

Artikel fra My Daily Space www.mydailyspace.dk