Fruktoseintolerance symptomerSymptomer på fruktoseintolerance (hereditær)

Børn med hereditær fruktoseintolerance har ingen symptomer, når de fødes. De første symptomer viser sig som regel, når barnet vænnes fra modermælk og begynder at indtage føde som indeholder fruktose (frugtsukker) eller sakkarose (almindelig sukker, der bl.a. består af fruktose).

Typiske symptomer er

  • voldsomme mavesmerter
  • kramper, opkast, træthed
  • dårlig trivsel
  • lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Ubehandlet er fruktoseintolerance livstruende og kan føre til forsinket psykomotorisk og intellektuel udvikling samt alvorlige organskader som fx. skrumpelever (cirrhosis hepatis).

Diagnosen bliver ofte forvekslet med fruktosemalabsorption, der er mere almindelig og mindre alvorlig.

Symptomer på fruktosemalabsorption

Symptomer for fruktosmalabsorption er tit de samme som for nedsat optagelse af kulhydrater. Ofte opstår symptomerne efter indtagelse af et produkt, som indeholder fruktose. Der findes ingen symptomer, som er specifikke for et bestemt sukker (fruktose, laktose, sorbitol).

  • Mavesmerter
  • Prutten (ofte rådden lugt)
  • Grødagtig afføring (ofte rådden lugt)
  • Diarre
  • Depression
  • Ængstelse
  • Jævnlige indtag af fruktose kan føre til irritabel tarm / irritabel mave

Ofte opstår symptomerne efter en infektion (oftest i fordøjelseskanalen) – eller efter en kur med antibiotika, selv om det må antages, at fruktosemalabsorptionen har været tilstede siden barndommen.

Det er blevet antydet at højt fruktoseindhold i sportsdrikke  kunne være en forklaring på nedsatte præstationer og mavegener hos idrætsudøvere.

GÅ TIL DIAGNOSER