Symptomer på laktoseintolerance

 

Hos de fleste er laktasemangel uden symptomer. Blandt personer med symptomer er typiske tegn:

  • rumlen i maven
  • oppustethed
  • luft og vandig diaré
  • det er ofte ubehageligt at indtage mælk eller mælkeprodukter

Lægen vil få mistanke om diagnosen, hvis man får det bedre på laktosefri diæt. Symptomerne opstår på lidt forskellig tid, efter man har indtaget mælk. Der kan gå fra 15 minutter til 6 timer, før symptomerne opstår. Det kan føre til, at laktoseintolerance ikke mistænkes som årsag.

Blandt personer med  laktoseintolerance vil tærsklen for, hvor meget mælk/mælkeprodukter man kan indtage, varierer fra person til person. Almindeligvis tåler man lidt mælk, f.eks. en yoghurt daglig. Overskrides tærsklen, fører dette til ufarlige, men ubehagelige symptomer som hyppig og tynd afføring, mavesmerter og luft i maven. Laktoseintolerance opstår sjældent før 2-3 års alderen.

Efter mavetarminfektioner forekommer laktoseintolerance ganske hyppigt som et forbigående fænomen. Men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Ved vedvarende diaré skal man derfor søge efter andre årsager.