AGURKESALAT MED QUINOA OG HAKKEBØF

Her har den elskede hakkebøf fået nyt, spændende følgeskab! Den let saltede feta passer perfekt til de friske, saftige agurker og den sunde quinoa.

30 min – 4 personer

Ingredienser


100 g quinoa, evt. perlespelt eller bulgur
1 fed hvidløg
2 agurker
1 bundt radiser
1 rødløg
1 håndfuld persille
100 g fetaost
Salt og peber
1-2 spsk blå birkes

Dressing
Saft af 1 lime
2 spsk rapsolie
2 tsk flydende honning
500 g magert hakket oksekød
Salt og peber

Tilberedning

Skyl quinoa godt og kog under låg ved svag varme i 2 dl vand tilsat presset hvidløg i ca. 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad den stå i ca. 10 minutter.
Flæk agurken på langs, fjern kernerne med en teske og skær den i skiver.
Snit radiser og hak rødløg og persille.
Vend quinoa med agurk, radiser, rødløg, persille og fetaost i tern. Smag til med salt og peber og drys med birkes.
Rør ingredienserne til dressingen sammen. Dryp dressingen over salaten.
Form kødet til bøffer, krydr med salt og peber og grill dem i ca. 3 minutter på hver side. Server med quinoa-agurkesalat.

Tip
Quinoa er en sydamerikansk frøsort som er rig på protein. De små frø ligner couscous gryn og er fine som variation til ris, pasta og kartofler og gode i salater.

 

Opskrift og foto: www.saeson-web.dk

Author Info

Andrea Hanko Petersen