Glutenallergi eller cøliaki

Glutenallergi, cøliaki

Hvad er glutenallergi?

Glutenallergi (Cøliaki) er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk, dvs. livslang. Glutenallergi udløses af nogle proteiner, som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for “gluten”. For havre gælder særlige forhold.
Glutenallergi skyldes overfølsomhed over for gluten, men det skal dog ikke forveksles med fødevareallergi. Fødevareallergi udløses af en anden mekanisme, og symptomerne ved fødevareallergi kommer oftest hurtigt efter,
at man har spist det, man ikke kan tåle.

Glutenallergi er delvis arvelig, derfor er der ofte flere inden for samme familie, som har cøliaki. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer.

Hvem får glutenallergi (Cøliaki) og hvorfor?

Glutenallergi kan opstå i alle aldre. De første symptomer kommer dog oftest i barndommen, men en del får først symptomer omkring 30- til 40-årsalderen eller endnu senere. Årsagen til, at nogle personer udvikler cøliaki, er endnu ukendt, men man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion.
Når personer med cøliaki spiser mad med gluten, skader proteinerne tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver derved mindre, og maden fordøjes dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal.

Hvis en person med cøliaki spiser en glutenfri kost, heler tyndtarmens overflade, og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Hvis man igen spiser mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Derfor er det meget vigtigt, at personer med cøliaki spiser glutenfrit resten af livet.

Symptomer på glutenallergi (Cøliaki)

Symptomerne på cøliaki kan være meget varierende og diffuse. Hver patient har sin personlige symptomhistorie.

Sygdommen manifesterer sig oftest ved symptomer som f.eks.:

  • øget tarmluft
  • mavesmerter
  • tynde afføringer
  • underernæring

Endvidere er det ikke usædvanligt, at en cøliaker klager over:

  • træthed
  • ledsmerter
  • vægttab
  • almen utilpashed førende til tristhed
  • uoverkommelighed

Nogle har mange og tydelige symptomer, andre næsten ingen. De varierende symptomer skyldes bl.a., at der findes flere forskellige kategorier af sygdommen. De oftest diagnosticerede personer er patienter med synlig cøliaki – dvs. cøliaki i udbrud. Derudover findes der tilfælde, hvor symptomerne ikke er så fremtrædende, samt latente (hvilende) tilfælde, hvor personen føler sig rask og vel tilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud, til tider fremprovokeret af andre infektioner eller lav modstandsdygtighed p.g.a anden sygdom.

Sygdommen findes hos børn såvel som hos voksne og den kan debutere i alle aldre. Hos børn ses primært symptomer som underernæring, diarré, forstoppelse og humør forandringer. Hos voksne ses bl.a. vægttab, træthed, diarré, forstoppelse, blod- og/eller vitamin mangel.

Diagnoser for glutenallergi (Cøliaki)

Blodprøve
Personer med glutenallergi, som spiser gluten, har forhøjet indhold af bestemte antistoffer. Antistofferne (anti-transglutaminase, anti-endomysium og anti-gliadin) kan måles i en blodprøve.
Antistofferne afspejler i grove træk hvor meget gluten, der er i kosten. Det er derfor vigtigt at spise rigeligt med gluten, før man skal have taget blodprøverne. Så er der større chance for, at blodprøverne viser rigtigt. Måling af antistoffer kan ikke bruges som et sikkert bevis for sygdommen, når diagnosen skal stilles, men resultatet er vejledende for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen. Mængden af antistoffer falder langsomt til normale værdier, når kosten ikke længere indeholder gluten.

  • Anti-gliadin IgA
  • Anti-gliadin IgG
  • Anti-transglutaminase IgA
  • Anti-transglutaminase IgG

Gentest: genetik predisposition for Cøliaki (HLA DQ8, HLA DQ2)

Vævsprøve

Den endelige diagnose stilles ved, at man undersøger en vævsprøve (en biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøven tages som regel med en mavekikkert (et gastroskop).
I perioder, hvor en person med cøliaki spiser gluten, er slimhinden flad og uden frynser. På en glutenfri diæt bliver tarmens overflade igen som før, sygdommen brød ud, men der går måneder, før alt er normalt. Det tager længere tid hos voksne end hos børn.

Hos små børn kan andre sygdomme føre til en flad slimhinde i tarmen. Derfor er det oftest nødvendigt at tage vævsprøver fra tyndtarmen flere gange hos børn, før den endelige diagnose kan stilles. Der tages prøver, når barnet spiser en normal kost, og når det er på diæt. I enkelte tilfælde tages der endnu en vævsprøve, når barnet igen spiser normalt. Denne fremgangsmåde med tre vævsprøver anvendes især på børn, der er blevet syge, før de er fyldt to år.

Behandling på glutenallergi (Cøliaki)

Diæt uden gluten

Glutenallergi behandles med en livslang diæt helt uden gluten.

Diæten må ikke indeholde:

  • protein fra hvede
  • rug
  • byg

Under diætbehandlingen bliver tarmslimhinden normal og kan optage de nødvendige næringsstoffer fra maden.
Det er vigtigt at overholde diæten – også selvom man måske ikke umiddelbart får symptomer, når man spiser gluten. Hvis man spiser gluten, når man har glutenallergi, er der nemlig en øget risiko for  knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en let øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Holder man derimod diæten, har man ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre har.

Havre
Undersøgelser viser, at de fleste med cøliaki kan tåle havre. Der må dog kun anvendes specialfremstillet ren havre. Hvis man mod forventning får symptomer, skal man lade være med at spise havre. Børn med cøliaki må dog ikke spise havre, før blodprøverne er normale.

Gravid med glutenallergi
Gravide med glutenallergi skal spise en varieret glutenfri kost og følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide. Hvis man er i tvivl om sin reaktion over for specialfremstillet havre, bør man som gravid lade være med at spise havre.

Regelmæssig kontakt til sundhedsvæsenet
Både børn og voksne med cøliaki bør have regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet, herunder en klinisk diætist.

Hvordan kan du komme videre?

Du eller din familie kan blive testet for glutenallergi (cøliaki) med Cøliaki test.

Du kan læse meget mere om cøliaki på Dansk Cøliaki Forenings hjemmeside.

Hvis du har brug for konsultation, kan du kontakte en af vores samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål? Skriv til os.
Andrea Hanko Petersen ejer af hanko Medico
Andrea Hanko Petersen
Ejer af Hanko Medico