Hovedpine og fødevareintolerance

IgG fødevareintolerance – en mulig trigger af den inflammatoriske proces som medfører migræne

Der er mange mennesker som lider mere eller mindre af hovedpiner.
Der er mere end 200 typer hovedpiner, som oftest kendetegnes ved spændingshovedpine og migræne.

De forskellige former differentierer sig fra hyppighed, varighed, fremkaldelsen af hovedpinen eller typen af smerten som kan være dunkende, hamrende, pulserende mm.

Migræne og spændingshovedpine er i klinisk forstand klassificeret som primære hovedpiner, som behandles direkte med medicin.

Årsagen til primære hovedpiner er stadig ukendt. Et stort antal mennesker som er påvirket af migræne, har en formodning om bestemte fødevarer kan udløse et hovedpineanfald.
Hyppigste symptomer ved migræne
• dunkende, pulserende og hamrende smerte
• kvalme
• opkastning
• ekstrem lys- og/eller lydfølsomhed
• sløvhed

Migræne kendetegnes med eller uden aura. Omkring 1 ud af 5 som oplever migræne anfald er med en aura.

Migræne med aura er stadiet inden et anfald, som består af synsforstyrrelser, som ved at øjnene ser lysglimt, blinde vinkler, har svært ved at fokusere på genstande, balance- og koordinationsproblemer, svaghed eller stiv nakke og skuldre og evt. andre muskelregioner på kroppen. Stadiet med aura varer fra alt mellem 15 minutter til en time.

Diagnosen migræne
Der er ingen diagnosetest for migræne.
Diagnosen er baseret på patientens sygdoms historik og ved en klinisk neurologisk undersøgelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med andre tests for at udelukke andre medicinske sygdoms tilstande som fremkalder anfaldet. Det er vigtigt at patienten udfører dagbog af migrænens hyppighed, intensitet, type af smerte, nuværende symptomer, medicin og mulige triggere.

Årsagen til migrænen
Den nøjagtige årsag til migræne er fortsat ukendt. Migræne har længe været observeret at have en genetisk sammenhæng. Mange forskere påstår at migrænikernes hjerne er mere sensitiv overfor stimuli. Triggere som kan fremprovokere et anfald består af svingende hormonel ubalance, stress, svingende søvnrytme eller søvn dysfunktion, alkohol og madvarer.

Videnskabelig tilgang til migræne og IgG
Ifølge nylige studier, er en inflammatorisk komponent ansvarlig for migræne.
En fødevareintolerance (IgG) kan udløse sådanne inflammatoriske processer.
IgG test efterfulgt af elimination og provokations diæt kan være en fordelagtig tilgang.

Siden 2005 diskuteres IgG blandt forskere som værende en ny markør til identifikation af potentiel fødevare triggere for migræne. I 2010 blev den første dobbelt-blindet randomiserede cross-over forsøg publiceret, (“Diet restriction in migraine, based on IgG against foods: a clinical double-blind, randomized, cross-over trial” Alpay K et al. Cephalalgia 2010; 30 (7): 829-837).

Studiet som blev udført med ImuPro, viste evidens at IgG i madvarer kunne være en effektiv markør til identifikation af fødevare triggere. Deltagere i forsøget der blev sat i en eliminations diæt, hvilket betyder diæt uden IgG positive fødevarer, havde 32% færre migræneanfald og 28% færre dage med migræne end patienter der indtog en (simuleret, fingeret) kost med IgG.

Derudover observeres en signifikant reduktion af akut medicin eller at migrænen forsvandt helt hos nogle af deltagerne i forsøget.

En anden dobbelt blindet randomiserede cross-over studie som blev udført med Imupro, tilnærmede både patienternes migrænens smerte symptomer såvel som IBS samtidigt, (“IgG-based elimination diet in migraine plus Irritable Bowel Syndrome” Aydinlar E. et al Headache 2013 Mar; 53(3):514-25).

Studiet viste tydelige resultater på en gennemsnitlig reduktion af migræne anfald og varighed af migræne på 44% og en reduktion af IBS symptomer på 42%.

Forfatterne af studiet konkluderede, at ved eliminering af fødevarer med IgG antistof hos migrænikere, som samtidig lider af IBS, vil kunne reducere symptomer fra begge tilstande. Dette kan have en positiv indflydelse på patienternes livskvalitet samt en samfundsøkonomisk besparelse.